AnettesFlora - Siden sidst

Siden sidst

Her er sket en del siden sidst, indlægget bliver noget blandet, for er ved at eksplodere i både glæder, stoltheder, og dejlige oplevelser.

Måske i husker at jeg i sidste indlæg havde dækket ekstra fint op i anledning af Kims fødselsdag, og en anden stor begivenhed der skal finde sted i januar 2019. Det var, også, den dag at Ida(vores datter) og Emil overrakte Ollerne nyheden om deres nye titler.

baby, et lille mirakel,mit hjem, glædeDet var stort at opleve reaktionerne, det var stort endelig at måtte fortælle det til venner, bekendte og veninder.

Da nyheden blev overrakt til de ældste, havde Kim og jeg skullet holde på hemmeligheden i 6 uger. Altså 6 uger, ved i hvor længe det er, når glæden bare vil deles;-) Vi skal være bedsteforælder, vi har valgt den titel, da bedsteforælder for os rummer masser af varme og nærvær.

Siden sidst har Kim og jeg også haft næsten 14 dages ferie sammen, det er mange år siden sidst. Vi valgte at holde ferien hjemmefra, og tog på ture ud af huset. Vi har kørt meget i ferien, spist masser af god mad, og hygget. Vi var blandt andet på Egeskov, det var en fantastisk oplevelse, med mængder af inspiration til os begge.

De to billeder over er taget med mobilen, jeg har valgt de skulle med i indlægget trods det de vender forkert(de kan ikke vendes om). Soveværelset viser jeg fordi jeg er totalt pjattet med stoffet og farverne-det ramte mig lige i det inderste. Faktisk var det efter min mening det pæneste rum på hele slottet.

Siden sidst har har jeg været til haveblog træf i Trige. Ulla og Malcon havde inviteret, og jeg er glad for at komme med lige på falderebet. Ulla har bloggen Frk Anemone. De bor i den mest vidunderlige have, jeg skriver bor i, for i midten af haven ligger huset. Huset er næsten som blommen i et æg. Haven smeltede mig i det jeg trådte ind på matriklen og så indgangs-stien. Smukke og frodige haver har det med at snige sig ind af bagvejen, det gjorde Ulla og Malcons have i den grad også ved mig.

Jeg føler mig en smule mangelfuld, for jeg har valgt" kun" at vise billeder fra indgangsstien, den ser man også når man står i køkkenvinduet, for jeg sneg mig ud i køkkenet med min tallerken og kop, jeg kunne have stået der i evigheder, jeg blev vist lidt små-forelsket i det syn, sagt på godt jysk. Der er lavet flere lækre og uddybende indlæg fra træffet, du finder dem HER, HER, HER, HER, HER, HER.

Ulla og Malcon tusinde tak for jeres gæstfrihed, for det lækreste store kaffebord, for en utrolig hyggelig og inspirerende eftermiddag i herligt og varmt selvskab.

Der er sket mere siden sidst, meget mere, men har valgt kun at vise en ting mere i dagens ps.

Rigtig god weekend

Hilsner Anette

I sidste indlæg fortalte jeg om at jeg ville male mit værksted/butiksbygning sort. Som sagt så gjort, der mangler stadig et par detaljer, men de er nymalede så må vente til de er tørre. mere om bygningen senere;- )

 

8/25/2018 9:10:48 AM Anette Nielsen