AnettesFlora - Her males og pyntes

Her males og pyntes

-Sådan et skilt burde der hænge på døren til vores hus.

Den anden dag blev jeg næsten færdig med med soveværelset. Tidligere var det en sart grøn, troede faktisk jeg havde et før billede, men det er tilsyneladende blevet væk. I de sidste mindst 15 år har jeg holdt mig til lyse og lette farver i soveværelset, og uden al verden med tingeltangel, andet end det der var nødvendigt. Effektivt og simpelt, med nogle af feng shui principperne. Og ikke noget med spejle for enden af sengen, da det skulle kaste energien tilbage, og skabe unødig uro i søvnen. Og jeg holder ellers meget af spejle;-)

anettesflora.indretning,hortensia

Vel, siden jeg begyndte med min lille butik, måske endda lidt tidligere, begyndte jeg også at slippe mange af de, i mig, fastlåste feng shui begreber, som gjorde så mange ting dræbende kedelige i længden. Nu bruger jeg kun det af det der harmonere med den indre rytme. Det gør det hele meget sjovere. Når det praktiske og det æstetiske kan følges ad, så kan jeg mærke jeg bliver usædvanlig glad.

anettesflora,indretning,hjem

Og nu har vi ovenikøbet et smukt gammelt spejl for enden af sengen. Tidligere var spejlet i stuen. Under spejlet står der en gammel egetræs kommode, den har den perfekte højde og bredde, den skal bare lige males hvid, et arbejde jeg begyndte på i går. Den fungere som et lille alter, og et sminkebord.

anettesflora,indretning,hjem

Jeg holder meget af stumtjenere, denne var lettere rusten så den blev slebet og vasket og fik en gang sølvfarvet hammerlak. Og som i kan se har jeg noget med hatte, stråhatten brugte jeg en del sidste år på markeder. Den store blå med skyggen, den har skabt så mange smil hos folk, den lyse er datterens, hun har efterladt den herhjemme, så haps haps, den sætt lige prikken over iet sammen med gardinerne og det andet. Og de andre er fede at have på på denne årstid.

anetttesflora,indretning,hjem

Og nu malingen, farven på væggene. Jeg har aldrig oplevet at en flugger råhvid ikke kunne dække noget efter to gange, men for at dække den tidligere sart grønne, måtte den have tre gange. Den blå er en rest indefra stuen, der var lige netop nok, var nærmest nede for at slikke bøtten. Det kræver en del mere arbejde at male med mørke farver, alt skal males jævnt, og hver en lille mikroskopisk upser, springer i øjnene. Men tilfredsstillelsen er stor når det lykkedes.

Ideen med rummet, er at omgivelserne er lette og luftige, og området ved sengen er for søvn, den mørke farve samler energien, og gør den rolig.

Da jeg skulle indrette rummet var der mange tanker omkring store tunge gardiner, jeg var omkring flere farver, omkring florlette og blomstrede. Men da jeg lige trak vejret en ekstra gang kunne jeg pludselig se det for mig, og selve tankerne omkring hvorfor de valg jeg har truffet, dukkede op helt af sig selv, altså den med at samle energien, og det luftige omkring.

anettesflora,indretning, hjem

For at kunne se om kommoden passede ind, kom jeg en dug over, og tog et billede, da meget afsløres på billeder. Jeg syntes de der egetræs ting fra 80erne har så mange flotte detaljer og udskæringer, og det er en fornøjelse at male den slags. Den har fået første gang træ og metal maling fra hjem og fix, også en rest;-)

anettesflora,kobber,kreativ

Maleriet, var allerede begyndt på min gamle blog, med en makeover af stue køkken mm. I det her indlæg fortalte jeg om at jeg ville lave en kobberplade mere. Det har jeg gjort, og det er så sjovt, siden jeg i 2010 lavede den første, har jeg fundet ud af at man kan lave nogle mønstre med mængden af varme, og hvordan man køre gasbrænderen over pladen. Så den nye, det er den blanke af dem, har fået en ekstra gang sjov i varmen, så meget sjov at forsiden som nu er bagside, blev lige spraglet nok. Jeg overvejer at lave nogle mindre til butikken, da kobberplader er rimeligt dyre.

Faktisk er det som en lavine med det malen, ideerne popper op, og mange flere rum står for en opgradering. Men det må blive hen over året, haven er så småt begyndt at kalde-den siger det bliver en fantastisk ny sæson

Ha en rigtig god dag

Med iderige hilsner

Anette

 

 

 

 

 

 

3/8/2017 7:03:00 PM Anette Nielsen