AnettesFlora - Gårdhaven og en enkelt krans

Gårdhaven og en enkelt krans

Sjovt nok smutter ordene, hvorhen aner jeg ikke, for der er masser, altid masser af ord og fortællinger.

For en stund siden fortalte jeg om drømmen om vores helt egen gårdhave, med overdækning.

For ikke længe siden kom den op, Kims design, jeg siger dig jeg har rost ham, jeg stor elsker vores gårdhave, sidder der når der spises, sidder der i pauser, sidder der og nyder det her sted, hvor der er ro, hvor jeg ikke hele tiden opdager noget der lige skal laves om, det er fred-stedet over dem alle, og let tilgængeligt fra køkkenet.

anettes flora, gårdhave, pergola, kreativt,  paradisNår vindruen har dækket overdækningen, (den er allerede vokset godt) og skaber skygge, skal solseglet ned igen, men til da fungere det, og endda ret så godt, vi kan sidde der når det regner.

Vi var i kbh i begyndelsen af maj, og besøgte blandt andet tivoli, der så jeg opstammede blåregn, som kunne stå selv, med krogede lækre stammer, og de stod der som med et springvand/buket med den forgrenede og styrede top. Sådanne skal jeg have lavet og sat op af de tre stolper. De skal fungere som en transparent hæk, eller slanke vaser, med overdådige buketter. Mine billeder fra tivoli er væk, derfor den visuelle beskrivelse.

anettes flora, gårdhave, pergola, kreativt,  paradisPt kan jeg ikke opdrive blåregn, så jeg vil forsøge om jeg kan lave dem selv, for vi har jo et par blåregn.

anettes flora, gårdhave, pergola, kreativt,  paradisHer ved rosenbuen er der plantet en kamæleon plante, den skal udover dens skønhed, og på sigt frodighed, også symbolisere overgangen og foranderligheden fra et rum til et andet.

anettes flora, gårdhave, pergola, kreativt,  paradis

Jeg stor elsker den nye sti, den blomstrende og frodige have og gårdhaven, det spiller sammen i mit indre og skaber en dejlig melodi.

Hilsner fantastisk weekend og god ferie

Anette

Dagens opskrift: Krans af lodden løvefod samt grene fra vindrueplanten

1 halmkrans

vindseltråd

rå mængder af lodden løvefod, klippet op i små stykker

en vindrueplante med kraftige grene, der trænger til beskæring, eller anden type gren

anettes flora, gårdhave, pergola, kreativt,  paradis

Det hele bindes sammen og vupti efter et stykke tid med noget meditativt tålmod så er der en krans

God fornøjelse:-)))))

 

7/12/2019 10:12:34 AM Anette Nielsen