AnettesFlora - Når noget gør ondt og beslutninger

Når noget gør ondt og beslutninger

I dag skal det handle om Santa, og den blogpause=alle sociale medier, jeg nu gør alvor af

Fredag den 8 september kl 10 fik vi besøg af dyrelægen, han kom for at aflive vores elskede elskede hund Santa. Og vi var her alle 4 den dag der skulle tages afsked.

Santa havde selv valgt sit gravsted, dagen inden var jeg så "led", at spørge ham hvor han ville ligge, og gav ham  to muligheder, han valgte stedet under, ved at grave. Og den hund har aldrig tidligere gravet.

Han var endda med ude på planteskolen for at hente hortensiaen -pinky winky, den dag vidste jeg ikke at den skulle bruges på hans gravsted. 

Eurasier, finsk lapphund, have, hundemenneskeMin tro følger gennem tæt ved 7 år. Det var vores kæledægge. Vores sjove særlige og særprægede Eurasier. hund. Som har beriget livet og udfordret mig på det groveste ift opdragelse, for mad virkede ikke på ham. 

Eurasier, finsk lapphund, have, hundemenneskeHan kunne lave numre, rulle rundt og lave Buddha(sidde på numsen), han kunne, hvis det skulle være, gå pænt i snor, især når vi nærmede os hjemmet. Han kunne sitte og dække, og enten blive læggende i længere tid. Han kunne komme når man kaldte, hvis han gad, læs ikke så ofte:-))))

Han havde sine egne  rimelige grænser, og vi respekterede. Han respekterede også vores, dog ikke lige uden videre, med en Eurasier tager ting tid. 

Han kunne stjæle ting, og gemme dem i munden, og ligne det mest uskyldige man kunne tænke sig til. Han var til dels reserveret, der var mennesker han ikke ville snakke med, og gik så bare, sådan skal det være, det vidste vi allerede om racen på forhånd. Også var han OPMÆRKSOM, NÅR DER SKETE OMROKERINGER ELLER ANDET

Han var Eurasier, med meget af Chow Chow i, også af sind. Selv pelsen var ekstra tyk og fyldig, og han havde delvis blå tunge. Han udviklede også lettere hænge læber. Han var så smuk, i vores øjne, og så ufatteligt elsket.

Han kunne ikke lide hanhunde. Og kun en enkelt hunhund var velkommen her på matriklen, nemlig Alma, rosenfeens hvide prinsesse.. Han kunne med alle hunhunde når vi mødte dem på turen. Men han kom aldrig fri af snoren på vores ture. En ting vi med sikkerhed kunne stole på, at var han fri, var det absolut ikke sikkert han kom, når vi kaldte, så 15 meters træningsline har altid været sagen.

Eurasier, finsk lapphund, have, hundemenneskeMen han begyndte at udvikle sig til en farlig hund, og sidste episode var omkring slut august. Jeg fik tøse besøg, og var meget opmærksom på Santa da de kom ind bag vores låge. Han var glad for at se dem, blev kælet med og havde god kontakt, men så skete det, at han ud af det blå knurrede meget højt og hapsede i et. Den dag vidste jeg det var slut, det var simpelthen for farligt. Vi kvinder gik ind og han fik lov at blive ude.

Eurasier, finsk lapphund, have, hundemenneskeMen på trods af at jeg vidste det var slut, så søgte jeg ud i forskellige adfærds terapeuter, googlede mig blå i hovedet, omkring hunde psykologi  dominans  og aggression. 

Jeg havde kontakt med tre terapeuter, den ene sagde det kunne hun godt være med til at ændre, hun sagde det uden at kende eller have set/mødt vores hund. Den anden sagde hun anede ikke hvor hun skulle gribe ind, og henviste mig til en alternativ metode-kaldet en vega test. Vega damen var højtflyvende og uden megen jordforbindelse, men jeg fik alligevel sendt hende spyt  og hår prøver-for derefter at annullere ordren. Den  treide terapeut sagde, lyt til din mavefornemmelse. Og selv Charlottes far var indover, han er ekspert i hunde og at afrette dem. Charlotte overrakte mig følgende  besked-ved at sige : ikke det svar jeg ønskede, men tror godt du ved, jeg har ikke lyst til at sige det....Du er en skat, tak <3 =det sidste sagt til Charlotte nu.

Eurasier, finsk lapphund, have, hundemenneskeJeg var efterhånden utryg hver gang der kom mennesker, og det gør der dagligt. Jeg lukkede ham ind. En morgen skrev Ida vores datter, skal du ikke snart have gjort noget ved den hund, han er farlig. Jeg kredsede omkring tlf, fik dårlig mave og ringede og fik bestilt en tid. Da blev Ida bange, det var hendes baby, og hun tiggede og bad om vi ikke kunne vente på testen.....Tak skatter, nogle beslutninger skal tages uanset hvor svært det er.

Jeg har aldrig i mit liv oplevet noget så svært som at skulle være bøddel. Men det gik op for mig sent torsdag aften, at det kunne ligeså vel være at Santa var blevet bøddel, og jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv hvis der skete et andet menneske noget. Jeg ved også, at havde vi haft små børn, så var han blevet aflivet, og allerede  for et og et halvt år siden, der hvor det hele begyndte, med Svigersønnen Emil.

Dyrelægen var god, da han kom her, han beskæftigede vores beslutning, og han sagde at hunde gerne måtte knurre, men at de derefter skulle vende om og gå. Og Santa havde en 2800 kvm, indhegnet stor grund at gå på, så der var ingen undskyldning. 

Efterfølgende huskede vi pludseligt at den dag vi hentede ham på Sjælland, på kennelen, den dag var hans far der også, og ham skulle vi holde os fra, han var utilregnelig, man kan let være klog bagefter, det hedder erfaring. 

Jeg har altid troet at vi kunne præge vores dyr til den bedste udgave, men er efterhånden blevet bevidst om at der  ligger ting i generne, dem kan vi bare få det bedste ud af. 

Vi er ikke herre over alt.

Til Santa, på stamtavlen Fernando, kæle navnet hos kennelen rokoko, kælenavne her hos os, snøvsedyret,kvik, baby, satan, og meget meget mere

Af hele mit hjerte tak fordi vi i sin tid valgte hinanden, for alt hvad du er, og har været. Du vil altid være i mit hjerte. Du var verdens bedste hund, du lærte mig så meget, og gav os overflod af glæde. Vi skal ha hund igen, og det skal være en spidshund, vores forrige var en Samojede(12 år), jeg elsker dem, altså de pelsede spidshunde, og den udfordring de giver. .

En anden beslutning der har trukket i langdrag er min blogpause, jeg har brug for at trække energien til mig, og fokusere på nogle af alle de ting jeg har gang i. Min kreativitet og tiden til det har været en mangelvare, og det skal der gøres noget ved.

Jeg vender tilbage på bloggen , både min egen og jeres omkring marts 2018.

So long and a lot of happiness to you my dear friends

Lot of hugs Anette

 

NOTE jeg skriver også indlægget omkring Eurasier og hunde generelt. Om aggression/dominans, og om erfaringer med at være bøddel, for evt at kunne hjælpe andre.

I vores proces var det en mangelvare. Og et er sikkert det er ikke let at være bøddel, det gør så ondt og man bare græder og græder. Det vigtigste af alt, du skal ikke gå rundt og være bange for din hund, en dag vil skamfere en. Ikke alle hunde kan reddes med en terapeut til hjælp, noget er du ikke slev herre over.

Vi kunne have valgt at lukke ham ind hver gang der kom besøg, men det ville vores hund slet slet ikke have haft gavn af, det ville tvært imod have virket modsat.

Det gjorde mig anspændt ved hele tiden at skulle lukke ind. Mennesker og dyr kommunikere, helt hvordan ved jeg ikke, men kommunikationen er der, om vi vil det eller ej, i den retning har jeg mange erfaringer...

Det er også normalt efterfølgende at føle mængder af skyld, og det er skamfuldt at sige det højt, det som ikke mange vil tale om, at deres hund er ikke helt til at regne med, det ligesom siger at du har ikke gjort dit job ordentligt, som hund så ejer, lyder meget af responsen. Og her vil jeg blot sige til en vis grænse. Men ved at åbne op for talen, så letter det en del. Jeg har fået så meget og meget brugbart respons fra flere, både under og efter denne proces. De er hver og en skattede.

Men vil alligevel fremhæve en fra en af de få nære veninder, vi har været igennem utrolig meget sammen, også set/oplevet fra en åndelig vinkel. Her ramte hun lige det jeg søgte aller mest i min følelse af skyld. Her kommer det:

Kære Anette

Santa har hjulpet dig igennem meget i årenes løb. Det er altid svært at sige farvel til en dyreven. Jeg tror han vidste du kom godt igennem din store krise, så han nu kunne slippe og komme videre, og ikke behøvede at hjælpe mere. Ønsker dig alt godt med din nye start uden ham.

PS Dyrene er her for at hjælpe os, så ingen skyld..

 

Mit eget PS

Mine link virker desværre ikke så vil lige sige:

Charlotte er med bloggen: Hos Villa Hos Fryd

Rosenfeen er Linda med bloggen: Casa rosen

Du finder dem begge under andre gode sider her på sitet

Skriften driller desværre også i dag, aner ikke hvorfor

9/27/2017 5:45:42 PM Anette Nielsen