
Her sker
på et øjeblik vidste jeg, jeg skulle søge job
for at få det
og
for at blomstre
Og
på et øjeblik fik min far konstateret kræft i spiserøret med spredning til de store lymfer
i et andet øjeblik opstod den vildeste drøm
i et følbart syn
i næste øjeblik opstod formålet med livet
lad os dele solen
lad os dele jorden
lad os dele stjernerne
lad
os glædes
lad os skabe
lad os være sammen
Vær stolt af den du er
Anette

PS Meditation gør at jeg kan navigere i alt dette.
Meditation er som et anker, du bliver centreret, du bliver healet, du bliver fyldt af frisk ny energi. Er du følsom, optager du let andres, så er meditationen gaven, der får dig tilbage til dig. Jeg meditere 15 minutter hver dag, skriver det efterfølgende ned, fordi jeg samtidig studere, og observere.
Meditation er et storslået redskab.
Kære Anette
Hjerteligt tillykke med dit job, det må være så dejligt at arbejde med det bedste du ved, og din arbejdsgiver må være meget glad ❤️
Hvor gør det mig ondt at læse, din far er syg.
Sender varme tanker og knus.
Kærlige hilsener
Lone
Kære Lone
Tusinde tak, jeg trives som en fisk i vandet, med blomster og kunde kontakt..
Det var en mega hård besked at få med min far! Men han er så sej og så god. Det er utroligt givende og inspirerende at se/opleve hvordan han takler det.
Tusinde tak for de varme tanker, de går direkte ind i hjertet <3
Håber du har det godt…….?
Knus og kærlige hilsner
Anette
Kære Anette. Vi mennesker kan klare så meget, især når vi har sjælen med. Tid alene til fordybelse burde vi alle gøre, lyt til kroppen og ikke mindst sjælen og rens tankerne. At omgive sig med noget der gør en glad giver så meget og blomster det er jo lige dig. At have en alvorlig syg familiemedlem er svært, men kan give intense oplevelser som man ikke ville havde fået uden. Jeg ha jer i mine tanker og ønsker det bedste for jer. Kram Leila
Tusinde tak for dine varme og meget kloge ord Leila, og tak for at være i dine tanker <3
Krammer og kærlige hilsner fra Anette
Åh, hvor trist med din far. Det er en hård besked at få, for der er ikke meget at stille op. Lad os håbe, det uafvendelige kan forsinkes, og at han kan tåle behandlingen. Vi skal jo alle herfra, men vi håber jo også alle, at det kommer til at ske på en god måde. Jeg sender en lille bøn op for jer. Men skønt for dig, at du har fundet et job, der kan forenes med dine øvrige aktiviteter – og så endda et job indenfor lige det, du er så fantastisk god til.
Knus og varme tanker, Karen.
Ja det var en barsk besked at få, håber inderligt at han kan få flere gode år, og at kræften kan stoppe sin udvikling. Vi skal dog hen i slutningen af april, for at se/høre om behandlingen har virket godt.
Tusinde tak for din bøn, og dine vise og smukke ord <3
Knus og kærlige hilsner fra Anette
Jeg sender dig igen de varmeste tanker Anette.
Har faktisk tænkt på dig den sidste uge. Ingen skriv til mig, som du ellers er så godt til.
Så har fornemmet det er meget hårdt lige nu.
Og fyldt med ambivalente følelser. ……..
Er der nogle der kan, så er det dig. Du har kraft og styrke.
Har fundet dig selv så meget. Det er vigtigt i alt det her tumult.
De varmeste klemmer og dejlig weekend
Charlotte
Tusinde vis af tak Charlotte, det varmer.
Skal da lige love for at følelserne er i spil, opture og nedture, det er en underlig oplevelse, man føler sig i den grad meget levende!
Jeg labber dine ord i mig, de er fyldt af en styrke, og tillid, tusinde tak <3
Kærlige tanker og klemmer fra Anette
Du dejlige Anette. Varme tanker til dig og din far.
Når livet pludselig er sådan, så oplever vi allesammen eksistensen så stærkt. Og det er det jeg fornemmer, sker inden i dig og i dit digt.
Jeg håber, der findes sådan en sol inden i din far lige nu. Som i dit billede ovenover. Hvor er det dejligt!
Og han har en dejlig datter!
Meditation er guld. Helt enig. For mig er det ligesom om sjælen og alle ens følelser kommer ned i kroppen. Og noget der før var rystet rundt, oppe i tankerne eller uden for kroppen, kommer på plads. Der er ikke plads til sygdom i sådan en krop. Har min læge fortalt mig engang. Jeg tror, hun har ret.
Jeg ønsker dig alt det bedste, Anette.
Til dig og din far.
Fra Laila
Tusinde tak Laila, for dine dejlige og kloge ord!
Min fars force er at han er meget social, og en aktiv mand, det må være hans sol. Han har det med at samle mennesker til huse, som min mor siger. Sådan har det altid været, han VIL, så jeg håber og tror med ham at den behandling de tilbyder, vil forlænge livet med nogle år.
Livet bliver så intenst når sådanne ting opstår, meget intenst endda.
Og hvor er det dejligt at se dig igen Laila:-)))))) det sjove er at dagen inden du skrev her, dukkede du op i mine tanker, elsker når den slags synkroni opstår.
Du har en klog læge, jeg tror også hun har ret!
Alt godt til dig og dem du har kær Laila
Kærlige hilsner Anette
Kære Anette. Jeg savner dig. Og dine fine skriv. Tak for det du skrev til mig for så længe siden ovenover her. Jeg håber sådan, din far har det bedre? Jeg sender dig og ham mit varmeste knus. Hvor lyder din far skøn, som du beskriver ham. Og han har stadigvæk den skønneste datter.
Pad godt på dig.
Med flere mange varme knus fra Laila
Hvor er jeg glad for din hilsen og dine varme knus, tusinde tak <3
Jeg savner at skrive på bloggen, men har måttet slippe det for en stund, er sikker på jeg vender tilbage med skrivene, når der kommer lidt hverdag igen-
Min far kunne ikke tåle kemoen, heller ikke den mildeste. Han er meget meget syg nu, og vi aner ikke hvor lang tid der er til han drager mod stjerne. Så al min fritid går hos mine forældre, jeg har brug for at være der. OG brug for at være sammen med dem, og kende dem på en ny måde, og dermed også mig selv. Netop i disse dage er det hele meget intenst.
Håber du har det godt og trives i denne skønne sommer.....
Tak for dig stort varmt knus til dig fra mig
Pas godt på dig. Skulle der stå.
<3
Åh, allersødeste Anette. Jeg sender dig et stort kram. Hvor er jeg ked af at høre, din far ikke kunne tåle kemo. Det er så barskt. Kræft er sådan en barsk sygdom. Og kemi sådan en barsk kur. Og din fine far!
Jeg forstår. At du er lige hvor du skal være. Og hvor er det godt, I kommer tættere på hinanden allesammen, og på jer selv, inden I skal sige farvel.
Det lyder så smukt, at din far skal til stjernerne. Du beskriver det godt.
Og han vil altid være i dit hjerte, der kan han aldrig forsvinde fra.
Jeg sender dig healing, lidt som suset fra et stort lindetræ, og håber, du kommer godt igennem den her vigtige tid.
Pas godt på dig. Måske ses vi i vinden, en dag igen, på din blog.
Med kærlighed fra Laila.
Kære Laila <3
Tusinde tusinde tak for dine varme hilsen, den gør godt.
Stort klem og vi ses igen <3 <3 <3