Anettes Flora, Samojed

Er med i en lukket, gruppe. For at gøre dette indlæg anonymt, vil jeg ikke nævne gruppens navn. Den er af åndelig karakter, er for behandlere, folk der har brug for hjælp, mm, og det er gratis.

Jeg sidder mest på side linjen og kigger med, og kommentere blot når jeg føler jeg kan bidrage med noget, der ikke allerede er sagt. Jeg går ”kun” ind i ting der handler om følelser, eller drømmetydning.

For en stund siden kommenterede jeg på et opslag. Kort sagt, fortalte jeg om egen erfaring, for nogle år siden, med for mange drømme om natten, de ødelagde søvnen, og gik ind i dagligdagen. Fortalte hvordan jeg fik drømmene til at stoppe, med min bevidste intention. Fortalte at det krævede noget af en selv, og at man skulle nægte sig selv at være bare en anelse nysgerrig, og at man skal stå fast i sin beslutning, for at opnå en ordentlig nats søvn. Og, at jeg nu har et afbalanceret forhold til de natlige drømme.

Vel, jeg fik end ikke et like for min kommentar, jeg fik heller ikke et, tak for din vinkel. Men den der svarede efter mig (hun likede i øvrigt min kommentar), hun fik både hjerter og tusinde tak, for hun sagde, bed dine vejledere (de usynlige-engle mm) om at give dig ro.

Jeg blev så frustreret, ked af det, og rasende. Fik lyst til at spørge personen om hvorfor hun syntes det er bedre at bede om usynlig hjælp, end selv at tage handling.

Jeg fik lyst til at poppe op med et undrende spørgsmål på gruppens væg, om hvorfor? Jeg afholdt mig, ved jeg ikke skal skrive noget i sådan en energi.

Her var engang en natursti-gudenåstien, det kommunale vil gerne vise os vejen, så de har asfalteret-sæt nu vi kunne mærke bumpene på vejen, eller valgte en anden vej, eller mærkede jorden under vores fødder….

For det kræver lidt bearbejdnings tid.

Jeg ved mit svar var ægte, jeg ved det virker, men jeg ved, at sådan et svar godt kan lyde som om man er hård ved sig selv. Det i sig selv kan virke frastødende. Det er hverken smukt eller romantisk, der er ingen lyserøde skyer. Det er intenst ”arbejde”, men det er et arbejde der er givet godt ud. Man er god ved sig selv, man giver sig selv noget søvn, man viser samtidig sig selv, at man ikke er et offer. Udover det, viser man også sig selv, at man kan gøre det man sætter sig for.

Når det er sagt, skal man gøre det der virker bedst for en selv her og nu, og for nogle virker det måske bedre at bede gud eller englene om hjælp!

Men sagen er, at episoden fik mig til at føle mig udenfor, det er en af mine ting. Jeg kender følelsen og kender de gamle mekanismer af behagesyge, der så gerne vil kompensere for det ubehag der føles.

Kender du følelsen af, at føle sig udenfor? Og hvis, kender du så dine mekanismer der går i gang, for at kompensere for den følelse?

Hilsner fra Anette

.