
For en stund siden viste jeg en buket på FB siden Anettes Flora, kaldte den hånd i hånd.
Buketten stod til for få dage siden på spisebordet, kunne ikke slippe den, den blev ved med at tale, inspirere og pirre.
Elefantgræsser springer lynhurtigt ud når de kommer ind, og ligner nærmest dun/fjer, røde mariebær, og grønne efeubalde. Den hvide strand statice i buketten er ikke brugt i kransen.
I mig smager sammensætningen som det der krydderi der er i maden, det man kan smage, men ikke helt finde ordet for.
Så for et par dage siden, bandt jeg en krans af buketten, hang den på et stativ og bandt noget rødt bånd på. Roserne fra buketten var tørret, så som prikken over i`et blev der limet en på i toppen.

Hilsner og smil
Anette
Elsker alle dine fantastiske kreationer. Du er så dygtig. Kan man snart komme i lære? 😉
Ønsker dig en dejlig dag.
Masser af gråvejrs kram
Lone
Tusinde tak Lone <3 kunne være hyggeligt at stå og binde, og snakke- og snakke, og binde med dig, også lige spise lidt mad 🙂
Må du også få den dejligste dag deroppe i nord.
Masser af krammer
Anette
Det er bare smukt, er vild med at den hænge på det flotte stativ. Min mormor genanvendte også blomster ja min mor med og nu i tiden er det jo in at bruge tørrede blomster. Hygge herfra.
1000 tak Leila. Fandt to stativer for en 20, på et marked for efterhånden længe siden. Jeg stod og summede om de skulle males, nu er jeg glad for de bare blev vasket;–) Det er sjovt som moden kommer og går, også med blomster. Det lyder som et par dejlige kvinder du havde i dit liv, elsker når” tingene” kan genbruges på andre måder.
Hygge til jer to <3
Har du lavet en krans af buketten…..???? 😮
Du er så fantasifuld og kreativ. Jeg tør slet ikke fortælle, at jeg bare havde smidt buketten ud.
Hvor er det en fin krans. Og et fint stativ.
Kh Lisbeth
Ja det har jeg Lisbeth:-))))) var så vild med de græsser(nærmest forelsket), det er faktisk første gang jeg har nænnet at plukke dem ind, men nu er den miscantus efterhånden så stor, at det ikke kan ses;-) Ha ha, havde været en buket fresiaer var den nok også røget på komposten;-)
1000 tak!
Hilsen Anette
Jeg er vild med alt dit binderi, Anette! De elefantgræsser er så vildt smukke. Kan godt forstå, du næsten ikke har nænnet at bruge dem. Men sammen med roser og røde mariebær – wauv! Hvilken skønhed I må have hjemme, hvor du er!
Hilsner i fantastisk sol på Fyn, fra Laila:)
Tusinde tak for alle dine skønne ord Laila <3
Masser af solskinds-hilsner fra Randers til Fyn:-))))) altså hvor er det frostsmukt i dag <3
Knus