
I dag er det de store ting jeg viser, og ingen hemmelighed, jeg elsker at arbejde stort. Den anden dag, stod Ida og jeg, og lavede binderi sammen. Hun vidste, at hun ville lave en kalender dekoration a la den store jeg viser her, hendes skulle bare være i spisebords størrelse.
Hun brug for nogle stikord til at komme i gang. Stikordene vil jeg også dele med jer, for ved at mange har svært ved at arbejde stort.
- Tænk stort
- Slip kontrollen, ryst armene lidt så de bliver løsnet op
- Bevæg dig mens du arbejder(forestil dig at der foregår en lille dans.
Den viste står i vores entre, som også er vores fredags-musik rum, det vil sige vores tv-fri-dag. Om fredagen sidder vi der, spiser, snakker og lytter til musik, det er intimt og hyggeligt.
På vores hoveddør, har jeg også tænkt stort. Årets december velkomst, er slet ikke til at overse, ja selv Kim, min mand, opdagede at, der var kommet nyt på døren, smiler.

Kransen blev jeg inspireret til lave, af sønnen. Han spurgte om jeg ikke ville lave en af de der fede amerikanske jule kranse til ham og kæresten. Det her er så min udgave, skabt af hvad der var på lager, også det grønne bånd.
Det grønne bånd på kransen, har jeg haft det lidt svært med, syntes at det sammen med de røde bær, blev lige synligt nok. Efter at have kigget på det utallige gange de sidste dage, ja så blev jeg faktisk ret så glad for looket, det inspirerer til noget markant.
Den sidste stund har jeg haft et “nyt” ord i bevidstheden, nemlig overflod. Jeg har sågar #overflod på instagram. Ja, er kommet på instagram igen, efter mere end 1 1/2 års pause. Du kan finde mig under AnettesFlora, eller du kan klikke ude i højre side af bloggen, der finder du min profil.
Jeg smager stadig på ordet #overflod, og kan finde mange betydninger, men en af betydningerne, er følelsen af rigdom. Jeg føler mig rig når jeg kan være kreativ, og slippe noget af kontrollen.
Ha en skøn skøn december
Overflods-smil og hilsner
Anette
PS. næste gang skal i se min udgave af årets adventskrans 2019. Den har været i proces i nogle dage, i går blev den helt færdig, den har fået vinger;-)
Anette du er simpelthen så ski….. dygtig
Dine store smukke kreationer oser af rigdom og overflod, som du selv skriver. Jeg vil prøve at lave en juledekoration og bruge dine stikord. Selvom der ikke er højt til loftet i vores hjem, så skal det altså prøves.
Og så vil jeg lave et fri fra TV hyggehjørne et sted. Det må være noget af det bedste for et gammelt ægtepar, som os 😉
Tak for al din skønne inspiration. Du er en ener, noget helt specielt. Tak for dig ❤️
Mange knus, kram og julepys.
Lone
Aller først Lone, dine ord varmer mig langt ind i det indre, tusinde tusinde tak <3
Ha ha, ja det er vist for os "gamle" med sådan en musik aften og hjørne, spændende hvor du skaber jeres:-). Men vil lige sige at Ida og Gaia var her sidst, og de begge nød det i fulde drag. og de er da unge;-)
Rigtig god fornøjelse med det hele.
Tak for dig <3
Julemys, klem og kram fra Anette.
Hvor er det altså smukt.
Jeg kan rigtig godt lide alle de kugler, der hænger ned (på begge). Det virker ødselt. Overflod, som du kalder det.
Mit problem er, at jeg bor i et lille bindingsværkshus. Det er svært at finde et sted til grandiose dekorationer. Jeg leder fortvivlet, hver gang jeg ser en af dine. Men jeg har ikke opgivet :-)))))
Kh Lisbeth
Tusinde vis af tak Lisbeth <3
Fedt, den som leder skal finde, her kommer en lykke-kløver-emojdie, med god fornøjelse:-)))) Jeres port er da oplagt til en eller to fede kranse(nok uden kugler, i mit hoved), men det er selvfølgeligt ikke en dekoration.
Er glad for det store smil du får frem her:-)))))
Kærlig hilsen Anete
#overflod – elsker det! Og elsker din ødsle hånd, der laver dekorationer med både vildskab og ynde.
Knus, Karen
Fik helt rytme i kroppen af din skønne besked Karen, #overflod af tusinde tak <3
Knus fra Anette