Det er en god oplevelse, at gøre status over året 2019. Og gøre sig klar til 2020.

Hvis nu man tager det, man husker året bedst for, altså de ting der først springer frem i bevidstheden, de ting der berøre, på et dybere plan. Det er tilladt at tænke kort over det, men det skal være første indskydelser, dem der står klarest.

Du er meget velkommen til, at dele det du husker 2019 bedst for, i kommentarfeltet under, husk alt er tilladt!

Den 2. februar blev Kim bedstefar og jeg BEDSTEMOR. Gaia Victoria Nomi kom nemlig til verden den dag, og jeg bagte knækbrød, midt om natten, Kim sad og skulede over den bærbare, og Ida havde veer her i stuen.

Den ene plade med knækbrød, blev bagt rigeligt, for pludseligt skulle Ida og Emil på fødeafdelingen. Det var stå STORT. Stakkels kommende far Emil, havde slet ingen anelse om, at en kvinde i veer bliver meget meget direkte i talen;- )))) (Han-Emil, kom i øvrigt med den værste, og sjoveste udtalelse, efter Gaia var kommet til verden, han sagde nemlig,  Ida, mens du havde de der afslapningsveer;-))) det skal siges, at Emil lever endnu, og at de siden, er blevet viet)

Den 3. marts oplevede jeg, at det var, som om en tåge lettede fra mit hoved, og tingene blev tydeligere. Det var også dagen for min svigerfars 10 års dødsdag. Svigerfar betød meget for mig.

Den 18. april, dagen før min fødselsdag, modtog jeg et horoskop, lagt af en professionel. Det har haft store ringvirkninger, både på måden jeg ser mig selv, og dermed også andre mennesker.

I sommers, var vi ved at miste vores næsten to år gamle hund, Lucky. På det tidspunkt havde han været syg i et år+. Vi vidste ikke, at det var borrelia, annaplasmose før i midten af september.

Midt i juli, var Kim og jeg på en endags tur til Fur, og jeg “så” regnbuebroen, den forsvandt heldigvis hurtigt for mine øjne. Jeg anede ikke hvad regnbuebroen, var og måtte google da vi kom hjem.

I september begyndte jeg for alvor at heale igen, i samme åndedrag forsvandt en seneknude på mit håndled, den er dog vendt tilbage, i en blødere udgave.

I slutningen af september, var vi på ferie på Fur. Vi rå elsker Fur, der er en ro uden lige. Jeg fik igen et syn, som omhandlede eget liv, jeg kunne se lys, på min videre færden. Udover det, opstod der en følelse af et indre brusebad, det var fantastisk at opleve, både syn og følelse.

Lucky siger hej hej her er jeg

Den 17. oktober bliver Lucky erklæret rask.

Oktober: Fur dukker igen op, denne gang som et tilbud, i form af en kvindeweekend i et sommerhus på Fur. Jeg tilmelder mig. Den skal stå på i slut januar 2020. Det er sammen med 8 andre kvinder, som jeg ikke kender, det er en weekend med, undervisning, meditation og gåture.

Også i oktober, gik jeg til en clairvoyant, og fik min videre beskæftigelse på plads.

Rafael, healing, blomster, binderi, taknemmelighed, glæde, transformation, 2019
Smedejerns låge, hvor Rafael er afbilledet

I oktober begyndte jeg også i en cirkel for lysarbejdere. Dette, blandt andet for at opnå sikkerhed/tillid til eget sprog, ift det åndelige. Den første jeg mødte var Rafael, som blandt andet står for healing, han kom sammen med svigerfar.

Hele året har været gennemsyret af travlhed, Glæde, barnebarnet Gaia, bekymringer for Lucky, indre vækst. Healing og blomster, har nået et nyt niveau.

For mig står året 2019, for et dybt transformerende år. For at transformere noget, må man gå i dybet af sig selv, for at dukke op igen, med en fornyet klarhed/forståelse, og energi.

I dyb taknemmelighed

Smil og hilsner Anette