Siden jeg var hos Kristina i oktober, har endnu mere af min tid gået med at heale, herinde i stuen, og jeg elsker det. Billedet er fra stuen.

Jeg elsker studiet, jeg elsker den energi, som jeg mærker, udvikle sig. Jeg er så taknemmelig for at få lov at mærke se og høre hvad der sker med folk. Jeg er simpelthen kommet i mit rette element.

Det er også utroligt givende, at opleve hvordan jeg selv udvikles, og dermed heales. Ting går på en sjov og uforklarlig måde begge veje, også i den her henseende.

Det særlige rum

Det sjove er at jeg havde en deadline for at istandsætte mit healer-rum i begyndelsen af januar, og at der samtidig med kom ekstra mange der gerne ville prøve at heales.

Det er vildt sjovt, bekræftende og rummer masser af god energi , at opleve hvordan ting udvikler sig og sker nærmest samtidig.

Rummet er nymalet, og helt klar til at gå til, ift indretning. På bagvæggen er der en reol på 270 cm høj og 330 cm lang. Reolen har vi brug for, så der skal laves en afskærmning. Jeg har haft et utal af ideer oppe at vende, der også var til at overskue rent økonomisk. For det er jo ikke blot maling, det er også briks, bord, og stole og lamper. Tæpper og puder. Og det andet jeg nu finder på som luksus.

Så udover at alle vægge og lofter, mm er hvide, så har jeg fundet stoffet(billederne under) som skal skærme for reolen. Jeg har brugt mange pausestunder på, at finde frem til netop det stof, og jeg troede slet ikke det skulle se sådan ud.

Rummet skal rumme/afspejle en følelse, en energi af, ro, tryghed, tillid, skønhed, velvære, og dybt behag. Det skal kort sagt være sanseligt. Jeg ved rummet er vigtigt. Vi påvirkes at “ting” om vi vil det eller ej. Bare gå en tur i skoven, eller ved havet, eller i engen-alt er anderledes efter sådan en tur.

Jeg glæder mig så meget til at sy, og hænge stoffet op. Jeg glæder mig til at indrette. Og jeg glæder mig endnu mere til at tage rummet i brug, og at tilbyde healing i den atmosfære,

Smilende hilsner

Anette