Nu er det lidt mere end 14 dage siden, jeg kom hjem fra et tre dags spirituelt retreat på Fur. Det var arrangeret af Kristina, som er indehaver af Prinsesseslottet i Randers. Det er også tæt ved 4 måneder siden jeg meldte mig til, uden at kende en eneste af de andre 9 kvinder, eller for den sags skyld vide hvad jeg gik ind til.

Forberedelserne

Der skete meget i mig inden opholdet rendte af stablen. Jeg scannede mig selv ind i de dybeste kroge. Alt der lå i skyggen kom frem og blev set på. Ikke nok med at skulle være sammen med, for mig ukendte kvinder, så skulle vi også sove i dobbeltseng. Jeg tillod mig selv at tage bacup med, i form af en skummadras, hvis den del ikke ville fungere(fik ikke brug for den backup). Jeg tog også en gang ekstra morgen mad med(opholdet var inkl mad), men da jeg er den sultne type, der ikke kan gå en time uden, et af dagens aller vigtigste måltider, smiler, for alle måltider er vigtige, men hader maven rumler.

Jeg følte mig godt rustet, lige indtil til dagen før, hvor sommerfuglene i maven blev helt ustyrlige, og der skulle selvhjælp til. Et afbud var helt utænkelig, jeg vidste, at dette skridt ville være et af de store, nok som da første mand landede på månen.

Jeg gik i mit nye rum, fandt orakelkortene frem, og trak tre. Første kort handler om styrkerne, næste kort handler om hvad det inderste/hjertet vil jeg skal vide, og sidste kort, står for det der skal til for at jeg kan udvikle mig. Jeg lå flad af grin, alle kort var så meget mig og spot on. Roen sænkede sig og jeg var helt klar.

Køreturen

Turen til Fur tager tæt ved 2 timer, og det i sig selv er helt fint, men jeg skulle også samle en af de andre med kursister op. Igen en kvinde jeg absolut ikke kendte, eller havde set før, ikke engang på de sociale medier. Jeg var vældig spændt, en køretur kan både være lang og kort, alt efter hvem man sidder i bil med. Vores tur blev kort, ingen af os var small talkere, så inden vi nåede Fur kendte vi hinandens store og dybe historier. Det var mageløst, befriende og dejligt. Vi ankom med maner, ved at sætte os fast i et stort pløre, og måtte trækkes fri, af den lokale autohjælp. Der var for øvrigt en mere af med -kursisterne der satte sig fast lige ved siden af os, hun blev min sovekammerat.

Jo jo autohjælpen havde lidt at lave fredag ved 5 tiden, smiler.

Opholdet

Opholdet er nærmest et lukket rum, en lise for sjælen, en befriende glæde, med masser af snak, masser af grin, masser af stilletid, masser af det som kvinder kan sammen, når de vil det. Vi havde pogrammer for hver dag, med opgaver. Vi mediterede, vi lavde sporarbejde, et sporarbejde, hvor ting blev kigget på fra forskellige vinkler. Både det der er grimme følelser, og det der er de åbne og mere acceptable. Sporarbejdet mundede ud i at vi skulle gå ind i vores dybeste drømme for os selv, skrive dem ned, eller fokusere på drømmene. Det var i en af de perioder vi havde stilletid, og efter vi havde afdækket de mere grimme ting som eks “misundelse”. Jeg er selv en haj i at kende mig selv i de grimmeste kroge, jeg kender mine kroge indgående og godt. Men drømmene, jo dem kender jeg til en vis grænse, men det kom fuldstændigt bag på mig hvor intense og dybe de var. Det var så mageløst at kunne gå så dybt ind i positivismen, befriende dejligt ikke at skulle røre en finger, andet end at drømme, og skrive dem ned. Grunden til at det kunne virke så dybt, vil jeg tro var at alt andet mudder var afdækket først, lidt som når man har gjort rent, og ryddet op, og får trang til en helt ny og frisk buket på bordet-alt ligesom stråler.

Jeg har aldrig i mit liv slappet så meget af, i et større selvskab, som på den weekend.

Når man er sammen med mennesker der ikke bedømmer en, ikke kender en, og ved, at hvis man sidder der med et par bedømmende briller, så handler det altså om en selv, smiler, luften var REN=afslapning.

Første aften var der også lagt program, vi fik blandt andet en seddel, hvorpå vi skulle skrive hvad vi forventede at tage med os hjem fra opholdet, og derefter komme sedlen i en æske. Søndag åbnede vi æsken med alle sedlerne, for at se om vores forventninger var opfyldt. Jeg havde gjort det kort, mine ord var :styrket i mig selv, og det var hvad jeg tog med hjem derfra. Udover det, var det faktisk hele mit mål, med at tage afsted, også selvfølgelig nysgerrighed. Også tager jeg afsted igen til efteråret, og denne gang kender jeg de smukke kvinder på forhånd, så det bliver noget helt andet.

Jeg håber en eller anden kan blive inspireret til at prøve noget nyt, ved at have læst indlægget. Jeg er så taknemmelig for, at jeg en dag i oktober sidste år, fik muligheden for at melde mig til, og meldte mig til efter en dags betbetænkningstid, griner, for husker godt suset, da det gik op for mig.

Det er healing på et dybt plan <3 <3 <3

Anette