Jeg har lyst til at fortælle om et billede. Jeg fik det i en natlig drøm for en uges tid siden. Billedet var en tragt, en stor sort en, den lagde ned, og den var en væsentlig del af et indlæg til bloggen.

Man skulle gå ind gennem det lille hul, i tragten, og bevæge sig fremad, der blev selvsagt mere og mere plads. Billedet symbolisere udvikling, det viste drømmen også.

Udvikling sker aldrig af sig selv, der er altid noget forud for udvikling. En oplevelse der stikker dybt, eller mange dybe oplevelser. Det kræves udover det, at oplevelsen er kommet på afstand, og at have mulighed for at se det i et andet lys.

For eget vedkommende har det handlet om, meget kort sagt, og billedlig talt, at skulle lære at gå/færdes og navigere i verden igen. At kommunikere, at være kreativ, at tage på ture, at få et par skrammer på tuden, når den har været for langt fremme. Kort sagt at have tillid til eget kompas! Og at turde stå i sit eget lys-at være sig selv, og ikke mindst acceptere når man har fejlet.

Fejl, uanset karakter lære man noget af, NÅR man er klar.

Spiritualitet og personlig udvikling hænger for mig sammen, det er dybt, det er inderligt, og det rummer selvindsigt-selverkendelse. Det er levende, det kan være udviklende og SMUKT!

Har du prøvet at indrette et rum, og faktisk opnået den strålende følelse af tilfredshed, glæde, begejstring og beundring. For at se rummet på et billede et år efter, og næsten ikke kan forstå hvorfor du var så begejstret. For du er igen i gang med at flytte om, fjerne ting, tilføje andre ting. Ser du, det er udvikling, og  sådan er det når ting er i bevægelse.

Bare se billedet øverst, som er fra en af mine daglige ture. Om en måneds tid kan vi igen gå ud på den lille fiskerbro.

Mens jeg sidder her i mit nye rum, og skriver, så føles det faktisk som et snævert hul at skulle igennem, for at opleve verden bliver større, og udsynet friere.

Jeg er piv nervøs. Fordi, det jeg siger, er sagt utallige gange, af andre. Når man er klar til at forstå, glider det let ind i bevidstheden;- )

Og jeg er, trods accepten af at fejle(kan også nogle gange spille klovn), bange for at lave fejl, selvom det ikke længere er det styrende. Jeg vil jo gerne fremstå klog og pæn. MEN jeg er også bange for, at fremstå for klog, og for pæn, hæ hæ den er ikke let.

Smil og hilsner Anette