Om offerroller
Jeg kunne skrive stolpe og og stolpe ned omkring offerroller. Jeg har aldrig følt mig som et offer, jeg bryder mig absolut ikke om at være et offer. Alt i mig har altid strittet, når folk har villet gøre mig til et offer.
Offerrollen tager ens energi og gør en mindre. Sådan er det i alle tilfælde for mig.
Det var engang en ret ufint, ukvindeligt, meget lidt feminint at stå i sig selv, og tage ansvar for sine valg, og at sige nej, det her har jeg ikke lyst til, uden at komme med en undskyldning.
Jeg husker da vores børn blev så gamle, at de selv kunne sige fra, uden den gængse undskyldning, om at det må jeg ikke for mor. Jeg husker hvor svært det var, hvor ondt det gjorde, også på mig. I dag er jeg utrolig, og helt vildt stolt over at de kan selv.
Jeg er snart 54 år, og ved at jeg har forsøgt at kompensere, for at stå i og ved mig selv. Jeg har kompenseret med behagesyge. Jeg gjorde det for at være en del af, og for at føle mig lidt bedre. Sagen er nemlig, at man specielt blandt kvinder, let kan komme til at fremstå som følelseskold, når man har fravalgt offerrollen, og det er meget følsomt, at fremstå som følelseskold. Med mindre man er i en gruppe, hvor det er fedest og tilladt at være sig selv, og se på sine egne “monstre”, de ses nemlig bedst i selskab med andre;- )
Den sidste uges tid, er det gået op for mig, at man kan være offer for sig selv. Selvom det er sagt før, så har jeg altså først fanget den nu.
Det kom sig af, at jeg for en uge siden sad på kursus. Under og efter sådan et kursus kigger jeg altid på mig selv.
Jeg opdagede, at i netop det fora og det vi laver der, at have ekstremt ringe tillid til mig selv, ift det jeg oplevede og så. Så ringe tillid, at der var ting jeg undlod at sige.
Jeg opdagede for en uge siden, selve grunden til, min manglende tillid og usikkerhed netop i de øvelser.
Jeg opdagede, at der siden jeg var en lille pige, havde kørt et mantra i baggrunden, et mantra jeg fik af andre, et mantra jeg var uvidende om virkningen af, det lå bare der, kørte på repeat.
Det sjove af det er at jeg rent faktisk troede at det mantra var afklaret for mange mange år siden.
Det er stort at opdage at man kan være offer for sig selv, det er stort at opdage, at et mantra kan ligge og køre i baggrunden, uden man høre det. Og at det på magisk vis dukker op igen, når man er klar til at slippe den del, fordi der er noget man i den grad vil.
Det er så fedt at opdage mekanismer.
Alt for i dag
:- )))) Anette
Du har fuldstændig ret Anette.
Det er så svært at bryde et mantra man har haft på sine skulder siden barndom.
Selv om man forsøger vil der altid ligge en snært og nage og til tider dukke op.
Jeg kan love dig jeg ikke gider være offer! Jeg forsøger på bedste vis at stå ved min overbevisning.
Stole på mig selv og det jeg indeholder.
Elsker mennesker der står ved sig selv. Det er store vise mennesker.
Så hold du bare ved.
Klem og skøn onsdag
Charlotte
Tak Charlotte, stor smiler, bare så du ved det:-)))))))))))))))
Det er sgu lidt sært at ting kan blive ved med at dukke op, i eget tilfælde fangede jeg den denne gang, og ved at hvis tvivlen kommer igen, især i det fora, og med de øvelser, så handler jeg modsat.
Hvor træls det end lyder, så er det rart at andre har eller har haft det på samme måde.
Jeg håber inderligt at folk ved at læse det jeg har skrevet, kan føle sig mere tryg ved de følelser der dukker op! Min intention med skrivene er genkendelighed, eller en ny tanke!
Nej du er heller ikke et offer, du står godt i dig selv og dit eget smukke lys!
Klem, smil og god onsdag til dig med
Anette