Først, jeg er dybt rørt og taknemmelig over hvordan Mette og hele banden takler corona-tiden. Tusinde af hjertet tak til alle dem og alle os , for at bakke op om situationen <3

Om offerroller

Jeg kunne skrive stolpe og og stolpe ned omkring offerroller. Jeg har aldrig følt mig som et offer, jeg bryder mig absolut ikke om at være et offer. Alt i mig har altid strittet, når folk har villet gøre mig til et offer.

Offerrollen tager ens energi og gør en mindre. Sådan er det i alle tilfælde for mig.

Det var engang en ret ufint, ukvindeligt, meget lidt feminint at stå i sig selv, og tage ansvar for sine valg, og at sige nej, det her har jeg ikke lyst til, uden at komme med en undskyldning.

Jeg husker da vores børn blev så gamle, at de selv kunne sige fra, uden den gængse undskyldning, om at det må jeg ikke for mor. Jeg husker hvor svært det var, hvor ondt det gjorde, også på mig. I dag er jeg utrolig, og helt vildt stolt over at de kan selv.

Jeg er snart 54 år, og ved at jeg har forsøgt at kompensere, for at stå i og ved mig selv. Jeg har kompenseret med behagesyge. Jeg gjorde det for at være en del af, og for at føle mig lidt bedre. Sagen er nemlig, at man specielt blandt kvinder, let kan komme til at fremstå som følelseskold, når man har fravalgt offerrollen, og det er meget følsomt, at fremstå som følelseskold. Med mindre man er i en gruppe, hvor det er fedest og tilladt at være sig selv, og se på sine egne “monstre”, de ses nemlig bedst i selskab med andre;- )

Den sidste uges tid, er det gået op for mig, at man kan være offer for sig selv. Selvom det er sagt før, så har jeg altså først fanget den nu.

Det kom sig af, at jeg for en uge siden sad på kursus. Under og efter sådan et kursus kigger jeg altid på mig selv.

Jeg opdagede, at i netop det fora og det vi laver der, at have ekstremt ringe tillid til mig selv, ift det jeg oplevede og så. Så ringe tillid, at der var ting jeg undlod at sige.

Jeg opdagede for en uge siden, selve grunden til, min manglende tillid og usikkerhed netop i de øvelser.

Jeg opdagede, at der siden jeg var en lille pige, havde kørt et mantra i baggrunden, et mantra jeg fik af andre, et mantra jeg var uvidende om virkningen af, det lå bare der, kørte på repeat.

Det sjove af det er at jeg rent faktisk troede at det mantra var afklaret for mange mange år siden.

Det er stort at opdage at man kan være offer for sig selv, det er stort at opdage, at et mantra kan ligge og køre i baggrunden, uden man høre det. Og at det på magisk vis dukker op igen, når man er klar til at slippe den del, fordi der er noget man i den grad vil.

Det er så fedt at opdage mekanismer.

Alt for i dag

:- )))) Anette