Nogle gange tænker jeg meget, og går dybt. Når jeg har været i dybet længe nok, som et frø der har lagt i jorden, vokser jeg op og har lyst til at dele af det der var i dybet.

Jeg trænger til at dele mine tanker, og skrive

Coronaen, kommer med mængder af usikkerhed, og frygt. Usikkerheden på om man nu også har et godt immunforsvar, selvom man ikke plejer at være syg, eller fejler noget, usikkerheden på om myndighederne nu også fortæller sandheden, usikkerheden på økonomien, usikkerheden på om vi skal miste en af vores kære.

Jeg har konspireret, ud af den teori kom der, at jeg vælger at tro på det der bliver fortalt. Jeg lader konspirationerne ligge.

Jeg føler mig egentlig ret tryk, jeg har det godt. Jeg føler mig tryk i alle regeringens tiltag, og tryk i at det eneste jeg pt handler er fødevarer. Jeg har tillid til, at uanset hvad, så klare vi det.

I dyb taknemmelighed til alle dem der er på arbejde, dem der sørger for at at samfundet kan fungere, dem der sørger for vores velbefindende, lad  alle os andre blive hjemme, give plads, og trække vejret dybt ind en ekstra gang.

Jeg føler mig tryk i, at have telefonsamtaler, face time og skrive, med vores kære og nære, vi passer på hinanden, ved at holde afstand.

Jeg føler det er en befrielse, at der ikke er alle de biler på vejen, inkl. min egen.

Jeg føler verden puster ud, inkl. mig selv, tager en dyb indånding, og en til og en til, vi trækker vejret, tager en pause.

Vi holder space, vi giver fred, ved at trække os væk, som det også er anbefalet. Vores fred går gennem jorden, gennem luften, den er mærkbar!

Vi behøver ikke nye håndklæder nu, slet ikke, om end det ville se pænt ud. Tøj, jo der er tøj nok i skabet.

Vi behøver mad, vi kan også være kreative og opfindsomme i madlavningen, uden flagermus.

Vi trænger til at stå stille, sidde lidt, tænke lidt, mærke os selv. Vi trænger til at bruge kreativiteten, til at være opfindsomme, til at bruge det der er her og nu. Vi trænger nye tanker, eller helt gamle tanker, der er brug for os der er hjemme. Stilletiden giver mulighed for at skabe den fremtid vi ønsker.

Jeg føler dybest inde længst nede at alt bliver bedre, at det bliver GODT!.

Kærlige hilsner og milde vinde og godt forårsjævndøgn

Anette