Jeg har valgt at åbne butikken igen, på en helt ny måde. Det vil være en sæsonbutik med binderi. I første omgang vil den være åben med eksklusivt jule binderi, hver lørdag i november frem til julen 2020.

Butikken Anettes Flora, skulle egentligt have været åben fra marts i år, men der skete noget uforudset. Gulvet skulle brækkes op, i den frostfrie del, og tørres ud, det er stadig i proces, og der er godt med lys forude. Billedet over er fra den overdækkede og udendørs del.

Samtidig blev store dele af samfundet lukket ned(covid19). Kan blot sige at marts var ugunstig. Det gav i stedet for mulighed for planlægning, mere personlig afklaring og klarhed.

Den sidste stund har jeg bundet kranse, af det der er at finde derude, både i naturen, men også i haven. Jeg afprøver, ofte, andre måder at binde og gøre på.

De store fyldige kranse får mit indre Dronninge-natur-hjerte til at juble. Jeg elsker at arbejde stort. Der går uanede mængder af materialer til i sådanne kranse, faktisk blev jeg selv overrasket over, at skulle ud for at hente mere, jeg plejer at være typen der har rigeligt til en ekstra krans.

kransen består af mjødurt, en buket græs, samt en enkelt påfuglefjer

Stilen jeg viser er et hint om det binderi du kan få/finde her, dog med andre og mere vinter-julede materialer.

Fantastiske august, vidunderlige tid, din tid, vores tid, altid :- ))))))

Hilsner Anette