Jeg har tidligere fortalt, at jeg rå elsker at skrive, at dele oplevelserne og indsigterne i livet. Elsker det at skrive og dele, så meget, at jeg af et par omgange, har forsøgt på at skrive en bog. Jeg har ofte en hel masse på hjertet. Flere gange om ugen, popper ideerne op til nye indlæg. Og jeg skriver og skriver, og får aldrig trykket udgiv.

Her kommer en erkendelse

Jeg skriver kladden til indlægget i word, det går rimeligt godt, det tager blot en times tid, fordelt over to dage. Så skal det over på bloggen, det er så der jeg går i stå. Jeg kommer hele tiden til lige at kigge på diverse sociale medier, eller også skal der lige googles noget. Når det endelig lykkedes, at lave den simple handling, at sætte det på selve bloggen, så går det ret godt i begyndelsen, men pludselig skal jeg lige ha lidt at spise, så skal jeg lige ha en kop kaffe, så skal jeg lige på toilet, derefter kigge til hunden, for at opdage at vaskemaskinen er færdig, pyhhh. Så slår jeg igen bagen i sædet, og er fast besluttet på at indlægget skal udgives den dag, det bliver det. Så retter jeg i et væk, finjustere, og tilsidst trykker jeg udgiv. Læser det igennem for 117 gang, og opdager en træls fejl, som straks bliver rettet. Jeg nægter simpelthen efterfølgende, at rette flere fejl, for går i selvsving.

Den anden dag fik jeg, igen, af vide at jeg skriver godt. Jeg får det af vide med jævne mellemrum, og det gør mig usigelig glad, glad fordi jeg elsker, at skrive og dele. Kvinden der sagde det, vidste ikke, at jeg havde haft skrevet på en bog, så det fortalte jeg hende, også at det gik i “ged”, at jeg slet ikke kunne få struktur på det, at jeg kunne begynde den bog jeg skrev på, på et utal af måder, og gjorde det. Og at jo mere jeg dykkede ned i det jeg ville skrive om, jo flere perspektiver kunne jeg få ud af det. Det var frustrerende, så jeg opgav, tænkte at det ikke var nu.

Der gik hul igennem, juhuuu

Vel hun er min mentor, det har jeg lige døbt hende, lige nu, i skrivende stund(så hun ved det ikke). Hun fortalte hvordan jeg kunne gribe skrive processen an. Skriv emner/overskrifter ned, når de dukker, skriv dem på en postet( mine skal være gule, der er god energi i den gule farve, den forbinder de øvre og nedre chakra) Derefter hænge de gule posted op, og hver dag, udvælge et emne at skrive om, sæt stopuret til, evt en halv time, og skriv uden at læse tilbage, det kan man gøre bagefter.

Jeg lavede øvelsen den anden dag, og igen i dag. Øvelsen går også ud på at skrive uafbrudt, uden overspringshandlinger. Vel jeg satte stopuret til 30 minutter, også skrev jeg ellers, det blev til 884 ord på den afsatte tid. Nu skal du høre hvad jeg skrev om, i første forsøg, jeg skrev om at skrive. Og da jeg efterfølgende læste det igennem, kom jeg til at le, for mindede mest af alt om en samtale mellem kvinder, man kan virkelig komme ind på mange emner. Som sagt, jeg skrev om at skrive. I skrive processen kom jeg ind på mange, i mit hoved, gode emner. Skrev om veninder, om det feminine, om spiritualitet, om elskede nye smukke skriveblokke og dertilhørende skriveredskaber, jeg kom ind på meget mere, men mit skriv endte ud i, at jeg skrev om at skrive :- ))))

Struktur er nu genkendeligt

Når man som jeg, i disse tider arbejder hjemmefra, og er hjemmegående, er det ekstra let at lade dagene flyde, mere eller mindre ud i et. Det kræver disciplin, at holde en vis form for struktur i hverdagen. Jeg har det med at arbejde lystbetonet, hvilket der også skal være plads til, bare ikke hele tiden. Eksempelvis i dag, hvor vejret er fantastisk, og solrigt, så ville det have været yderst let at være blevet ude og arbejdet videre i haven, flowet var der-og valgte, alligevel, at stoppe mig selv, og holde mig til planen-skrive et indlæg. Noget andet er, at man som hjemmearbejdende, er meget let tilgængelig for andre, ift tlf samtaler, og besøg. I dag har min tlf været på lydløs i flere timer, og netop nu er jeg glad for den beslutning.

Da min nye “mentor” Kristina(Prinsesseslottet) gav mig forslaget, at sætte tid af til skriverier hver dag, gav det så meget genklang. Havde hun sagt det til mig for bare to år siden, havde min indsigt i mig selv, og dermed forståelsen været meget anderledes.

Min “jeg ved hvad jeg vil muskel” muskel bliver mere og mere veltrænet;-)

De bedste hilsner

Anette

Slutteligt et citat

Følg dine drømme. Må de føre dig til eventyr, magi og undren.