
Det handler om butikken Anettes Flora. Mange ved jeg før har haft en lille butik, du kan se lidt af det der engang var her.
Overskriften fortæller om alle de små ting der skal til for at åbne, alle forberedelserne, alle indkøbene, alle tankerne, for til sidst at tage det store skridt og åbne dørene, med sommerfugle i maven, glæde i kroppen og byde velkommen.
Butikken er skabt i en ny udgave, og vil være en butik som har åbent i de forskellige årstider. I første omgang hver lørdag fra 7/11 og frem til jul. Med binderi.
Tingene der er i butikken nu, er resterne fra der var engang. Pynten som i ser, kommer væk igen, og afløses af jule-binderi. Måtte for eget velværes skyld lige pynte lidt, for bedre at mærke rummet.
Påfuglefjerene bliver en del af jule-binderiet, de er mit #. Jeg er vild med fjer, de dukkede op, først som en gave og senere ud af det blå, de ville ind, og være med til at sætte i gang -give drømmene vinger

Skiltning er vigtig
Jeg troede selv jeg skulle lave et skilt til vejen, et skilt som kunne stå der fast fra den 1/11 og frem til sidste åbningsdag inden jul. En dag for ikke længe siden, dukkede dette skilt(billedet tv) op på en af salgsgruppe, og måtte eje, så smukt kan jeg ikke selv gøre det.
Skiltet er vigtigt, ved at vi konstant skal mindes om ting vi har lyst til at se, for at huske at gøre plads til det en dag.
Jeg er også i det helt små begyndt at pynte lidt op i indkørslen, for at gøre nysgerrig. Selvom det er længe siden jeg lukkede, den gamle udgave af Anettes Flora ned, kan jeg se at folk stadig kigger ind, og det må udnyttes.
Havde en sjov oplevelse i sensommeren, en veninde og jeg sidder og taler om hvad der skal stå på skiltet, da det skal være kort og præcist. Midt i samtalen, kommer en kvinde, hun havde læst at man kunne købe buketter, dyrket i vores område, hun slog ikke engang adressen op, hun var overbevist om at det var her, da hun før havde købt kranse med mere af mig.
Bedre bekræftelse kan man ikke få <3
Må dine drømme få vinger, og lande der hvor du har brug for/ønsker de lander.
God weekend!
Hilsner og smil
Anette
PS Den store etager på billederne over, fik jeg speciallavet af smeden for nogle år siden, til den gamle butik. I sommers blev den brugt i køkkenhaven, som stativ til bønner og ærteblomster. Vi fik ikke så meget ud af de grønne bønner i år.
Hvor ser det hyggeligt. Helt unikt og med en dejlig personlig stil – som vist udstråler dig 🙂
Tillykke med din butik. Det kan kun blive godt.
God weekend
kh. Susanne
Sikke en skøn kommentar Susanne. Ja den udstråler vist mig 😉
Tusinde tak, denne gang har jeg masser af go energi på det at åbne op (har jo også fået lidt erfaring;)
Rigtig god weekend til dig med.
Kærlig hilsen Anette
Det ser så fantastisk rent og nyt ud.
Både bogstaveligt og i overført betydning.
Tror det er den nye Anette der kigger inden om i indretning og drømme.
Virkelig flot.
Det skilt der er landet hos dig. Er jo til at dø for.
Det er så gude smukt. Altså sådan helt ned i lilletåen. Du får så mange besøgende.
Det skilt vil tiltrække og det forpligter. Derfor er det fantastisk med fjer.
Det er så flor let og majestætisk.
Sidste år var jeg på Voergård slot. Der havde Berring pyntet op. Han brugte påfuglefjer
i et flæng. Det var så flot. Mener også jeg har billeder af det i mit indlæg på bloggen fra sidste år.
Så mega godt tænkt og lige dig.
Klem og vild god weekend
Charlotte
Vild og lækker kommentar Charlotte, jubler, er glad for du kan se/mærke det nye. Får samtidig lidt præstations angst( det siges at det er godt;-))
Og det skilt altså, om du kan drømme om hvor mange gange jeg har skrevet det om der skal stå i “glas-rammen”, så måtte ind og købe mere rosa pap. Og teksten i toppen, havde købt for lidt bogstaver, glemte at det skulle stå på begge sidder, griner, det skilt har givet mig nogle gode og sjove udfordringer, kan i alle tilfælde le af mig selv her bagefter.
Du er god til at se sammenhængen, og beskrive den, også ift fjerne.
Husker godt dit vildt smukke indlæg fra Voergård, og de mest overdådige dekoer, stemningen, elsker den slags storhed/overdådighed.
Så blev det næsten weekend igen, må du få den bedste af slagsen.
Klem fra Anette